Rugemoderskab

I Danmark er det sådan, at den kvinde, der føder et barn, automatisk er barnets retlige mor, uanset om hun er biologisk beslægtet med barnet. Et faderskab/medmoderskab kan derimod fastlægges ud fra genetik eller ved anerkendelse af faderskabet.  

På nuværende tidspunkt er det lovligt i Danmark at gøre brug af rugemødre (også kaldet graviditetsværter eller surrogatmødre). Det er dog både ulovligt at formidle kontakt mellem rugemoder og det barnløse par, og rugemoderskabet skal være altruistisk og må således ikke ske mod betaling til rugemoderen. Enkelte graviditetsrelaterede udgifter kan dog være okay. 

Det kan desuden ikke gyldigt aftales, at rugemoderen ved sit rugemoderskab forpligter sig til at frasige sig barnet ved fødslen, og det er ikke muligt at få hjælp til fertilitetsbehandling i Danmark med rugemoderskab for øje.   

Er I således et par, som begge ønsker at være forældre til barnet, som er bragt til verden gennem en rugemor, vil det være nødvendigt at gennemføre en stedbarnsadoption eller en familieadoption for at etablere de retlige bånd mellem jer begge og barnet. Om der vil være tale om en stedbarns- eller en familieadoption vil afhænge af, om én af jer er registreret som barnets retlige forældre fra fødslen. I skal bare være opmærksomme på, at adoption ikke kan gennemføres, hvis der er sket betaling mellem jer og rugemoderen.  

Det bemærkes dog, at emnet nyder stor politisk bevågenhed, og at der for tiden kigges på mulige ændringer på området.